Micro piger 2016 er for piger, der godt kan lide at bevæge sig.
Vi videreudvikler børnenes motorik og arbejder med gymnastiske færdigheder ud fra børnenes lyst og evner.
Vi udfordrer børnenes sanser med henblik på at styrke deres motorik gennem bl.a lege, danse, rytmeserie og kreative bevægelser. Vi lærer børnene at slå koldbøtter, flyveruller, vejrmøller, stå på hænder og hoved, lave spring fra trampolinen, lave overslag og andre sjove spring.
Endvidere øver vi med børnene at indgå i et fællesskab, hvor der er nogle fælles regler, som skal følges, så det er rart at være sammen.
Holdet deltager i Spirecup og vi forventer at gymnasterne deltager.
Træningen foregår i Spektrum i det nye springcenter.